En krise kan betragtes som en tilstand, vi befinder os i, når vi bliver udsat for enten en hændelse eller oplevelse, der medfører en svær psykisk belastning, og hvor vores almindelige strategier for håndtering ikke er tilstrækkelige.

Der er overordnet to former for kriser, nemlig udviklingskriser og traumatiske kriser. Udviklingskriser, som også kan kaldes livskriser, er de former for kriser, som sker i forbindelse med ændringer i den enkelte persons liv. De traumatiske kriser er karakteriseret ved pludselige og uventede begivenheder, som kan være livstruende eller påvirke personens helbred.

Personer der oplever traumatiske kriser, vil ofte skulle igennem 4 faser

1) Chokfasen

Krisens første fase er ofte chok. Her ses en ud af reagerende adfærd fra personen. Såsom forvirring, gentagelser, skrig, tavshed, forstening, gråd og ubevægelighed.

2) Reaktionsfasen

I denne fase er personen stadig i akut krise, men begynder en erkendelse af det skete.. Hele vores psykiske system gennemgår en voldsom omstilling, og i denne fase stilles der stadig spørgsmål til det skete. Ofte får personen uretfærdighedsfølelse og mærker vrede.

3) Bearbejdsningsfasen

Her begynder virkeligheden at træde mere ind og man mærker mere accept, skyld og ansvar. Man genoptager gamle aktiviteter og nye tiltag træder på plads. Virkelighedsfortrængning og adfærdsforstyrrelser aftager gradvist.

4) Nyorienteringsfasen

Denne fase indtræder når personen har arbejdet sig igennem krisen. Krisen bliver en del af personens historie og bliver ofte afsæt til ny begyndelse eller udvikling.

De fire faser er ikke som sådan adskilt. Nogle faser kan sagtens være udeladt og man kan svinge imellem dem. Processens i kriser kan godt have et andet forløb. Ligeledes kan personen godt samtidigt bevæge sig på to spor. Eksempelvis et kriseorienteret og restaurerende spor. Der er også stor forskel på hvor lang tid de enkelte faser strækker sig over.

Følelser hjælper os til at håndtere alle situationer i livet. Vores følelsesliv er nemlig sådan indrettet, at vi bl.a. kan indleve os i situationer, være toneangivende i en forsamling, føle medfølelse og have en regulerende effekt på vores omgivelser. Derudover kan vi ved at dele vores følelser med andre mennesker opnå en stærk følelse af samhørighed og fællesskab.

De fleste kriser kommer uanmeldt. Og de kan være voldsomme og overraskende. Derfor bliver vores følelsesliv udfordret i en krisesituation – uanset om det er en personlig krise eller en samfundskrise. Men vi reagerer meget forskelligt på kriser. Indimellem bliver vi påvirket i et større omfang og på andre måder, end vi måske havde regnet med. Nogle mennesker, der bliver ramt af krise, risikerer derfor også at udvikle fx angst, stress eller depression som følge af dette.

Det er vigtigt, at vi drager omsorg for os selv, når vi står i en krise. Vi skal være lige så gode ved os selv som ved en god ven, der står i en svær situation. Vi skal vide, at vi reagerer helt normalt på svære omstændigheder. Det er også vigtigt at vi rækker hånden frem for hjælp.

Vigtige opmærksomhedspunkter i kriser

• Sørg for, at du har nogen at snakket med
• Forsøg at opretholde dine sædvanlige rutiner
• Dine reaktioner og følelser kan være stærke, men er helt normale
• Overvej, om du har brug for hjælp til at komme videre
• Giv dig selv den tid, du har brug for, til at komme ovenpå igen

Hvad sker der, når vi begynder at komme tilbage til hverdagen, før krisen indtraf? Netop det spørgsmål kan have mange forskellige svar og vil afhænge af krisens forløb, varighed, støtte fra omgivelserne og personlige mestringsstrategier. På samme måde som reaktioner i kriser er forskellige, er dette også gældende for krisens efterreaktioner. Men i mange tilfælde er det sådan, at vi oplever nye sider af os selv, eller at vi på anden vis oplever en form for selvudvikling.

I kølvandet på en krise er det almindeligt at have tanker som ”bliver jeg mon nogensinde mig selv igen?” eller ”hvad hvis jeg ikke får det godt igen?” Tanker og bekymringer om, hvorvidt du kan vende tilbage til din hverdag igen, er en naturlig del af at have været igennem en krise.

Mange vil opleve, at det tager tid at bearbejde hændelsen – og måske længere tid end først antaget. Måske bliver du overrasket over at blive ramt af følelser eller tanker selv længe efter den umiddelbare situation, der udløste krisen. Andre kan opleve at komme i bedring – for derefter at opleve en forværring. Det kan derfor føles som at tage to skridt frem og et tilbage.

Husk derfor at give dig selv lov til at tage dig den tid, der er nødvendig, for at komme dig. Det kan også være nødvendigt at minde både dig selv og dine omgivelser om ikke at have de samme forventninger til fx præstationer, karriere og familieliv som før krisen.